
Hørte du foredraget om Nordisk Fjers sammenbrud? Så ved du, at Anders Wejrup er en levende og engageret fortæller.
Nu kommer fortsættelsen, nemlig ”Efterspillet – Når livet tager en uventet drejning”.
Anders Wejrup lover, at vi skal høre et hårrejsende, nervepirrende og følelsesmæssigt hårdt foredrag om tiden efter Nordisk Fjer Koncernens sammenbrud i 1990. Der sættes fokus på det meget langvarige og særdeles opslidende 12-årige retslige efterspil og konsekvenser efter Nordisk Fjer sagen, herunder en ufrivillig tur i Horserød Statsfængsel.
Vi kigger indenfor i et ellers meget lukket system og ser, hvordan livet former sig i et fængsel på godt og ondt. Vi skal bl.a. høre om Sheriffen, Visi-Kaj, Guld Gunnar, Narkobaronen. Kommafejlen, Råhypnolmanden, Kattekværkeren, Den Vandrette Bornholmer, Elvis Veet og mange, mange flere.
Det foregår i Rytterskolen, Hovedgaden 14, Ølsted kl. 14,00-16,00. Det koster kr. 50,00 at deltage; men så får du også kaffe og hjemmebag til. Du kan betale kontant eller med MobilePay, når du kommer.
Du behøver ikke at tilmelde dig; men der er begrænsede pladser, så vil du være sikker, så kontakt Hanne, tlf. 47 74 95 84, mail: 1308hanne@gmail.com eller Ruth, tlf. 47 74 95 35 mail: rut-hpl@youmail.dk
Alle er velkommen. Vi glæder os til at se dig – og tag gerne naboen med.