I midten af det 12 årh. begyndte man at rejse en kirke af sten i Ølsted. Den ældste del af kirken er af kampesten og bestod af et skib og et smallere kor.
Nogen tid senere blev skibet udvidet mod vest, og omkring midten af det 15.årh.blev koret udvidet mod øst. Hvælvinger afløste det gamle træloft, sakristi blev indrettet bag alteret, og våbenhus tilføjet foran syddøren. Ca.1590 kom tårnet. Det er bygget over skibets forlængelse mod vest og har gavle mod nord og syd. De forskellige stilarter, byggematerialer, udvidelser og forandringer gennem tiderne kan tydeligt ses på Ølsted Kirke.

Rester af kalkmalerier findes i kirkens indre. Fra slutningen af det 16.årh. stammer et kalkmaleri af en adelskvinde, fru Lene Viffert, til den forsvundne herregård, Havelsegård.

Den lille, trefløjede altertavle på korets nordvæg er muligvis fra samme gård. Tavlen viser i midten: Korsfæstelsen, venstre fløj: Korsbæringen, højre fløj: Gravlæggelsen.

De skønne og med låger forsynede stolestader er fra ca. 1610. Staderne har tre forskellige former, idet de er finest ved koret, lidt ringere midt i skibet og ganske enkle i den vestlige ende. De har angivet rang og byrd og været forsynet med numre. På en af lågerne har man fremdraget et, nr. 10. Stolestaderne er blevet restaureret i 1957 og malet med nye, smukke farver.

På korets nordvæg hænger vel kirkens skønneste klenodie, det gamle korbuekrucifiks i unggotisk stil fra omkr. År 1300.

Altertavlen i renæssance har fire små malerier på træ. Den er fra ca. 1620. Malerierne er foroven motiver fra Det ny Testamente og forneden fra Det gamle Testamente. Billederne er symbolsk fremstillet, således at den korsfæstede Frelser (foroven til venstre) som
parallel har Moses med kobberslangen (forneden til venstre), og den opstandne Frelser (foroven til højre) har profeten Jonas, der udspys af hvalfisken (forneden til højre). – Foran alteret er et meget smukt smedejernsgitter med Frederik V.s monogram og årstallet 1747.

Prædikestolen i renæssance er fra ca. 1600 med en smuk lydhimmel fra 1628 i senrenæssance. Ved opgangen til prædikestolen blev der i 1954 afdækket marmorerede fyldinger. Det samme er tilfældet med pulpituret under orglet.

En skøn egetræsdør,der har været ; jernbunden; med store beslag i fine mønstre, er mellem våbenhus og skib. Den bærer årstallet 1638 og lensmanden Fr. Urnes navnetræk.

Ølsted Kirke er ikke alene en interessant og smuk bygning, men har gennem århundreder stået i sognet som Guds hus og vil fremdeles være et helligt sted, hvor mennesker kaldes til andagt og stilhed.

Johs. Due-Hansen

Afskrift fra:
Vore kirker i tekst og billeder
Frederiksborg Amt.
Jørgen Andersens forlag
1957.

 Altertavlen dateres i Danmarks Kirker, Frederiksborg Amt, side 1539, til o. 1600. Den måler ca. 280x260 cm, og er arkitektonisk opbygget med fire malerier i storfeltet. På siderne er reliefskårne vinger og øverst er der et topstykke. Tavlen er udført i traditionelt samlet egetræ, tilsyneladende med bevarede oprindelige samlinger, idet midterfeltets fyldingsmalereier langs kanterne er fastgjort med lige og skråtstillede dyvler. Rammeværket er egetræsådret med partiel ægte forgyldning.

Altertavlen i renæssance har fire små malerier på træ. Den er fra ca. 1620. Malerierne er foroven motiver fra Det ny Testamente og forneden fra Det gamle Testamente. Billederne er symbolsk fremstillet, således at den korsfæstede Frelser (foroven til venstre) som
parallel har Moses med kobberslangen (forneden til venstre), og den opstandne Frelser (foroven til højre) har profeten Jonas, der udspys af hvalfisken (forneden til højre).

Ølsted kirkes lille altertavle stammer fra midten af det 16. århundrede. Den er trefløjet, malet på træ og indrammes af svungne og knækkede profillister. I det store midterfelt ses korsfæstelsen, venstre smalle felt har korsbæringen, mens gravlæggelsen er fremstillet i feltet til højre. Vi har utvivlsomt her med et nederlandsk arbejde at gøre, formentlig et serieprodukt med eksport for øje. Der kendes i alle tilfælde på dansk grund et sidestykke dertil. Det drejer sig om den lille tavle i Vindeby Kirke på Lolland. Tavlens malerier svarer næsten i et og alt til Ølsted-tavlen.

Der skildres Golgata-scenen med Kristus og de to røvere på Korset. Røveren, der vender ryggen til, er den onde røver. Af øvrige detaljer vises bl. a. Jesu moder og Maria Magdalene. I skydækket over Kristus ses Gud fader. Idet højre hjørne ligger der noget værktøj, som er brugt til at få Kristus ned fra Korset. Der mangler top på korset, som kunne være udtryk for mangel på tømmer.

De skønne og med låger forsynede stolestader er fra ca. 1610. Staderne har tre forskellige former, idet de er finest ved koret, lidt ringere midt i skibet og ganske enkle i den vestlige ende. De har angivet rang og byrd og været forsynet med numre. På en af lågerne har man fremdraget et, nr. 10. Stolestaderne er blevet restaureret i 1957 og malet med nye, smukke farver.

Fra slutningen af det 16.årh. stammer et kalkmaleri af en adelskvinde, fru Lene Viffert, til den forsvundne herregård, Havelsegård. Billedet indeholder fædrenes og mødrenes våben fra 1553. Lene Viffert var datter af Tønne Tønnesen Viffert og Christine Ulfstand. Lene Viffert blev fæstemø til lavadelsmanden Jakob Sehested på Havelsegård i Havelse Magle, som hun fik "livsbrev" (skøde) på efter hans død i 1579

Skibet er ophængt i juni 1953.

Det er skænket til Ølsted Kirke i anledning af kirkens 800 års jubilæum.

Det er fremstillet af modelbygger P. Christensen, Kastrup efter tegning af linieskibet Dannebrog fra 1772.

Lad kirkeskibet få
ti tusind stød på side,
dog skal vel Jesus vide,
hvor det sin havn skal nå!
Kingo

Frit mod, i Herrens venner,
Om søen højt mon gå!
Til mandevid og hænder
vi ej vor lid vil slå;
Nej, Jesus selv er her,
og med Guds søn i følge
kuldkaster ingen bølge
den kirkebåd, os bær.
Landstad

Orgel: Husted 1980, 12 stemmer

 
Ølsted kirke er oprindeligt bygget som en lille kirke af marksten, med et kun c. 13 m langt kirkeskib og et c. 6 m. smallere kor.
Koret havde eet lille vindue i hver side og skibet 2; derudover var der en mandsdør i syd og en kvindedør i nordsiden; man kan endnu se dele af den oprindelige kridtstenindfatning om vinduer og døre, især på nordsiden.
Denne lille stenkirke fra omkring 1150 er senest omkring 1250 udvidet med 5 m. i teglsten mod vest - under det langt senere tårn.
Denne udvidelse fik et lidt større rundbuet vindue i hver side, af hvilke det i nordsiden står bevaret inde i kirken bag den nuværende trappeopgang til tårnet.
c. 200 år efter skete der store ombygninger af kirken, idet koret blev udvidet mod øst, og bag det nu forsvundne højalter skabtes et sakristi for præsten. Det hele afsluttes af en fornem, blændingsprydet, kamtakket gavl, nederst af sten fra den nedrevne østgavl, og derover tegl med lyse kridtstenstriber.Omtrent samtidigt er der bygget våbenhus foran mandsdøren i syd - kvindedøren er tilmuret, måske allerede dengang. Og først og fremmest er træloftet i skibet erstattet med 3 krydshvælvinger, der er sat op på buer hen tværs over de da overkalkede kalkmalerier - dels en marmorering omkring vinduer og dør, dels en Christoforus-fremstil1ing på nordvæggen. Korhvælvingen derimod er yngre - fra l500-ta11et - man kan måske gætte på, at det er den, der har givet anledning til en bevaret indskrift på en af pillerne mod nord, hvor det fortælles, at kirken på Allehelgens Dag i 1529 er genindviet med sine to altre af biskop Andreas Mus - der igrunden var bisp i Trondhje~, Den var fordrevet og i sit eksil vikarierede for biskoppen i Roskilde.
Og så omsider fik kirken et tårn, bygget af den uheldige Bastian Murer, der senere kom til at stikke Kronborg i brand. Ham sendte Christian den Fjerde til Ølsted for at bygge et tårn magen til det i Skævinge, og for at ombygge våbenhuset med pyntelige renæsancegavle. Alt dette må være sket kort efter 1614, da Bastian Murer var i Skævinge. Og i løbet af de næste årtier får kirken så sit bevarede inventar, afsluttet med kirkedøren med Frederiks Urnes navn og årstallet 1638.
Ældre end denne periode er døbefonten, der har bevaret et - nu ti1stoppet-af1øbshul, der fører skråt ud gennem den ene side; foden er et omvendt ternigkapitæl. Oprindeligt stod den nok mellem de to indgangsdøre, men i 1766 blev den flyttet op fra tårnrummet til koret, hvor den nu står.


2

Dåbsfadet er sydtysk arbejde fra omkring 1550 med en fremstilling af Bebudelsen i bunden, omgivet af en næsten bortpudset minuskelindskrift. På randen en nyere indskrift "Dette er Ølsted kierkens ornament til fonten. H(err) Christen Pedersen prest anno 1612".
Dåbskanden er et velbevaret eksemplar af den kendte slangehankstype med Frederik den Sjettes monogram og årstallet 1828 på låget.
Korbuekrucifikset, der nu hænger på korets nordvæg, er fra omkring 1250 og har mistet øvre og nedre del af korstræet - måske for at kunne passes sammen med det nu fjernede korgitter?? I de to bevarede korsarmfelter ses Lukas' og Matthæus' symboler, oksen og englen.
Under krucifikset er bevaret en gemmeniche, der viser spor efter en dørramme. Her opbevaredes kirkes altersølv utvivlsomt. Lidt til venstre for krucifikset hænger nu en lille trefløjet sidealtertavle fra første halvdel af l500-tallet med en Golgatafremstilling i hovedfeltet og henholdsvis korsbæringen og gravlæggelsen i fløjene. Læg mærke til høvedsmanden i "antik" rustning, der står ved korset og peger på Kristus i hans dødstund "Sandelig han var Guds Søn". Han er også med på de andre felter, men da tavlen er et seriearbejde, har den anden soldat det ene sted overtaget hans turban - og på gravlæggelsesbilledet har hans dragt en anden farve!
Prædikestolen er fra Bernt Snedkers værksted i Slangerup og fra begyndelsen af l600-tallet. Læg mærke til de fremdragne forskellige ornamenteringer på opgangspanelet. Figurerne er de fire evangelister med deres symboler, Matthæus' engel - der holder blækhuset op mod den nu forsvundne pen - Markus' løve, Lukas' okse og Johannes' ørn - der har blækhuset i munden!
Prædikestolhimlen er et finere arbejde fra 1628 med Christian den Fjerdes kronede monogram og tre dydestatuetter, af hvilke kun Kærligheden har bevaret sine attributter, to børn. Læg mærke til de mærkelige "indianerhoveder", der går igen i større størrelse på altertavlens sidevinger - men der dekoreret med kedelig egetræsmaling.
Altertavlen hører altså som sagt sammen med prædikestolhimlen fra 1628 og bærer to par naive billeder at henholdsvis Kobberslangen og Korsfæstelsen og Jonas, der udspyes af hvalfisken. og Opstandelsen. Læg mærke til Moses' fornemme dragt og alenstokken, han peger på slangefiguren med - og til englen bag den opstandne, der omhyggeligt lægger ligklæderne sammen~ Alterstagerne er fra omkring c. 1650, og altersølvet er fra lS80-erne med nyt bæger fra 1887 på sekskantet fod med et lille påloddet krucifiks og indskriften "her Ivrgen Nielsen


3

P(rovst) i Strø Herrit / Niels Olsen Kirkeve. / lavrids Jensen Kirever." PA knoppens seks fremspring er disse mænds forbogstaver også anbragt, men da knoppen idag sidder omvendt på, ser det hele lidt gådefuldt ud. Alterdisken er glat med buklet kant og formodenlig fra samme tid, mens oblatæsken er fra 1863. Hjemmeberettelsessættet er fra 1793 og bærer Christian den Sjettes monogram. BAde dette og altersølvet har bevaret et skindklædt træfutteral fra 1871, men de er begge idag i dArlig stand - ormædt og opslidt.
Alterdugen er syet af to damer fra menigheden i 1968, og i 1964 - 66 syede en kreds af damer et nyt altertæppe, samtidigt blev knæfaldet ombetrukket og alterbordet forsynet men nyt fløjl.
Smedejernsgitret omkring altret er fra 1747 og forsynet med Frederik den Femtes monogram og i fløjene til begge sider Kristi monogram: IHS.
På korets sydmur hænger en lille mindetavle fra 1715 over præsten Christian pedersen Colding, der døde i det år, hvorefter hans hustru Oorthea Krage giftede sig med efterfølgeren Peder Christian Arrebo, en broder til digteren Anders Arrebo. Foruden tavlen med den latinske indskrift har Arrebo også bekostet ligstenen over Cristian P. Colding og Dorthea Krage. Den ligger lige foran knæfaldet, i korgulvet, og udviser samme træk som mange andre sten fra tiden, idet præsteenkens dødsdag og år ikke er hugget ind, men ridset, formodentlig med et søm, i skiferstenen. Hun døde i 1729.
Stolestaderne er fra l600-tallet - de tre øverste gavle og døre hører sammen med det nu nedtagne korgitter er i barok-, de fleste af de øvrige er i en lidt anden stil, og en enkelt mod vest er ganske simpel - altsammen svarende til, at man tidligere sad i kirken, lidt efter rang og hartkorn - de gamle numre er nu fremdraget på et par af lågerne. på loftet findes en enkelt stolegavl i gotisk stil, utvivlsomt fra en nu forsvunden degnestol.
Gitterværket foran orglet sad oprindeligt som pulpitur, hævet op på to runde søjler og forankret i muren på de svære støttepiller - der ligner skorstene - som bærer tårnet. Pulpituret var opsat i 1618.
Orglet er fra 1980 og bygget af orgelbygger Gunnar Husted;
orgelhuset er tegnet af arkitekt Preben Thorsen.
Den ældste af kirkens klokker er fra 1590 og bærer en indskrift på latin, der fortæller, at den er støbt af Borehard Gelgether, mens Niels Olsen og Laurids Jensen var kirkeværger (jvf.
alterkalk) .



4

Denne klokke er altså ældre end kirketårnet og har sandsynligligvis været anbragt i et fritstående klokkehus, hvorfra man mener, at en af tårnbjælkerne er genanvendt.
Den yngre klokke er støbt af Henrik Hornhave i Frederiksværk i året 1766.
Pengeblokken, der nu står midt i kirken omtrent udfor indgangen, bærer årstallet 1793. Læg mærke til, at den er beregnet til to store låse; begge kirkens værger skulle møde med hver sin nøgle for at tømme bøssen i overværelse af præsten og - senere - fattigkommissionen, så ingen af dem kunne anklages for at tage af de fattiges penge.
Kirkeskibet er fra 1953 og er en model af Dannebroge; flåde~'har haft ialt~6~skibe af det navn, kongeskibet indbefattet; hvis man tæller kanonerne på modellen op, kan det passe, enten på et skib fra 1739 - 59 med 70 kanoner, eller på Olfert Fischer's første kommsndoskin under slaget på rheden i 1801. Det var bygget i 1772 og havde 60 kanoner; under kampen på rheden kom det straks efter slagets begyndelse under hård beskydning fra den engelske eskadre og brød i brand, så Olfert Fiseher måtte flytte kommando til et andet skib, men besætningen fortsatte kampen, indtil branden tvang dem bort, og skibet drev så nordpå som et brændende vrag, og sprang i luften ved Stubben nordøst for Trekroner.
Læg også mærke til, at der på prædikestolen er anbragt et timeglassæt med ialt fire timeglas, et, ,der løber ud på et kvarter, et til en halv time, et til tre kvarter og et til en hel time. I Danske Lov og Danmarks og Norges Kircke-Aitual slåes det nemlig fast at præsten "kun" må prædike een time! Det hændte dog, at han sagde "Lad os tage et glas til" - og vendte sanduret - men man kunne altså kontrollere, om han holdt sig til loven.
I vore dage varer gudstjenesten kun ialt omkring en time.
Der er gudstjeneste i Ølsted kirke hver søn- eller helligdag, skiftevis kl. 9,00 og 10,30.
Alle er velkomne.
Til hverdag må kirken desværre stå aflåst, da den ellers vil være udsat for tyveri, hærværk og tilsvining.
Det er en meget kedelig erfaring - men der er desværre ikke andet at gøre ved det end at låse kirken af.
Måske kan man træffe graveren på kirkegården. Han vil sikkert gerne vise den frem, hvis han ellers har tid.